Sådan bestiller du en rejse
Det er en stor beslutning at vælge en rejse. Start med at bestille et uforpligtende tilbud i dag
Denne rundrejse og kør-selv ferie i Florida tager dig ud på en eventyrlig rejse til Floridas absolut største destinationer. På rejsen rundt i Florida er der uforglemmelige oplevelser for både store og små. Rejsen bringer dig forbi nogle af de bedste badestrande i hele USA. Tag en snorkeltur i Den Mexicanske Golf eller hvad med at prøve at svømme med delfiner? Få et adrenalinsus af de helt store når turen går til Disney’s Epcot, SeaWorld Orlando og Kennedy Space Center. Stå midt i Harry Potters verden eller tag tilbage til tiden, hvor dinosaurerne regerede, når du står midt i Jurassic Park i Universals Islands of Adventure. I Everglades National Park har du mulighed for at komme ud og sejle i en airboat blandt alligatorer og mere end 200 forskellige fuglearter.
Højdepunkter:
Vil du gerne sætte dit eget præg på rejsen, så send os en forespørgsel og fortæl om dine ønsker til ændringer i kommentarfeltet. Det kan f.eks. være andre hoteller, oplevelser, flere/færre nætter eller ekstra stop på ruten. Så laver vi gerne et skræddersyet rejseforslag og tilbud på din kør-selv-ferie i USA.
Det er en stor beslutning at vælge en rejse. Start med at bestille et uforpligtende tilbud i dag
Efter ankomsten til Miami International Airport (AIA) skal du afhente din bil og derefter køre til dit hotel.
Miami er en international by, rig på multietnisk kultur, som afspejles i både maden og arkitekturen. Miami’s South Beach er et særligt imponerende og smukt sted. Varme briser, svajende palmetræer og lyden af bølger danner baggrund for de smukke pastelfarvede Art Deco bygninger. South Beach er kendt for sine fantastiske shopping-muligheder, gourmet restauranter og for at danne kulisse for diverse mode- og filmoptagelser. Om natten kommer South Beach til live med masser af festglade mennesker og talrige natklubber står klar til at byde både de eventyrlystne og de mere afslappede gæster velkommen.
Dagen i dag kan du bruge på at udforske Miami Beach og det større Miami område. Oplev seværdighederne og lydene i ”den magiske by”, en tropisk legeplads fyldt med ekstraordinær arkitekturhistorie. Besøg Downtown Miami med den berømte Bayside Marketplace og Coconut Grove, som ud over at være den ældste by i Miami-området også er kendt for sine mange forskellige restauranter og caféer under åben himmel. Du kan også besøge Coral Gables, som næsten udelukkende er opbygget i middelhavs-renæssance stil og Little Havana, som er Miami’s cubanske indvandrerkvarter.
I dag skal du køre fra Miami Beach til det tropiske ø-paradis Key West. Du kommer til at rejse gennem Florida Keys med Overseas Highway, med dens smukke udsigter, via 42 broer til den sydligste by på fastlands USA, Key West, hvor du skal have en overnatning. Der sker altid noget i Key West. Langs gaderne finder du talrige specialbutikker, udendørs caféer og restauranter. Tag på en sightseeing tur med Conch Tour-toget og hør om øens historie. Besøg Earnest Hemmingway’s hus og museum og oplev hvor forfatteren skrev og levede i mere end ti år. Om aftenen kan du tage en gåtur langs Duval Street for at nyde den festlige atmosfære og prøve den lokale favoritmad, ”conch fritters”. For at fuldende dit besøg i Key West må du deltage i fejringen af solnedgangen ”Sunset Celebration” på Mallory Square, hvor optrædende, sælgere og kunstnere står langs vandkanten for at tage afsked med dagslyset.
Forlad Key West i dag og kør gennem Upper Keys. På vejen kan du holde øjnene åbne for forskellige arter af hejrer. Når du fortsætter mod nord, vil Floridas naturlige side, Everglades, begynde at dukke op. Den bliver ofte kaldet “græs-floden” på grund af det langsomt bevægende vand og de store mængder af siv. Everglades er fyldt med unikke planter og et utroligt dyreliv, ikke mindst den berømte alligator. Besøg Shark Valley og stig ombord på en airboat, hvorfra du kan opleve det vilde dyreliv såsom alligatorer, hvidhalet dådyr, flododdere og omkring 200 forskellige fuglearter. Bagefter kan du nyde et alligator-show efterfulgt af et besøg på museet og alligatorfarmen, hvor du kan se over 100 alligatorer, krokodiller og sorte kaimaner. Fortsæt herefter til Fort Myers Beach hvor du skal overnatte. Fort Myers og de omkringliggende øer kan prale af at have nogle af Floridas mest naturlige og fantastiske strande. Strandene er et himmerige for fugle, dyreliv og for havskildpadderne, som kommer her for at lægge æg. I bymidten kan du finde mange forskellige restauranter.
Inden du forlader Fort Myers kan du bruge morgenen på at opleve nogle af områdets populære attraktioner. Besøg Edison/Ford Winter Homes og få en guidet tur eller slap af og nyd de smukke strande. Fortsæt nu mod Orlando langs kystruten, som tager dig gennem Sarasotas charmerende strandbyer, Longboat Key og Anna Maria Island. Hvert af disse områder har deres egen rytme og charme, men de kan alle prale af hvide, finkornede sandstrande og roligt krystalklart vand. Når du ankommer til Orlando, kan du besøge Downtown Disney, som har mere end 70 shopping-, underholdnings- og restaurantmuligheder.
Velkommen til verdens forlystelsespark-hovedstad! I de næste to dage kan du sammensætte din rejseplan ud fra de utallige forlystelser denne by har at byde på.
Magic Kingdom Park – Mød Mickey Mouse og hans venner i Magic Kingdom Park, hvor Walt Disneys fantasier kommer til virkelighed med attraktioner for de unge og ungdommelige. Se Askepots slot på toppen af Main Street, USA, som viser Amerika som det så ud for næsten hundrede år siden. Besøg Adventureland, Frontierland, Liberty Square og Tomorrowland. Se The Haunted Mansion (det hjemsøgte palæ) og oplev spændingen ved at tage rutsjebanerne i Space Mountain. Sørg for at besøge Mickey’s Toontown Fair, som er STEDET, hvis du vil møde Mickey og hans venner personligt. Nyd aftenens spektakulære fyrværkeri med favorit Disney-figurer og betagende musik- og lysshow.
Universal Studios Florida – Du er stjernen i Universal Studios, hvor du selv kan deltage i filmene. Slut dig til agenterne fra ”Men in Black Alien Attack” og tilintetgør aliens, mens du jager dem gennem New Yorks gader. Dyk ned i mørket på den psykologiske thriller rutsjebane Revenge of the Mummy, som kombinerer hastighed og specialeffekter. Se Shrek 4-D en original 3-D film med en ekstra tilføjet dimension, hvor du kan se, høre og føle handlingen direkte fra dit sæde. Flyv med E.T. på en cykel med kurs mod stjernerne og hjælp ham med at redde hans hjemplanet. Du kan finde noget der appellerer til børn i alle aldre på stedet, hvor du selv bliver en del af filmene.
Universal’s Islands of Adventure – Rejs gennem fem bemærkelsesværdige øer, hvor alle dine favoritmyter, legendariske tegneserier og tegneseriehelte kommer til live. Træd ind i tegneseriebyen i Amazing Adventures of Spider-Man, en spændende 3-D rutsjebanetur, hvor du kæmper mod det onde og rigtigt gennemlever eventyret. Rejs gennem siderne på den berømte børnebog ”The Cat in the Hat” på Seuss Island eller oplev Lost Continent, hvor du finder Dueling Dragons, verdens første ”inverted dueling” rutsjebane. Oplev alle de avancerede rutsjebaneture og historier komme til live i Universal’s Islands of Adventure.
Disney’s Epcot (Experimental Prototye Community of Tomorrow) – Besøg Epcot’s to underholdende verdener. Denne park er et udstillingsvindue for menneskets præstationer, en hyldest til innovation og fantasi, og et fællesskab for international kultur. Parken består af Future World og World Showcase. Future World indeholder attraktioner som Spaceship Earth, hvor du kan opleve en rejse fra universets skabelse til elektronikalderen. Tag med Test Track, en højhastighedsrutsjebane som efterligner reelle køretøjstestforhold og sender dig gennem vilde vendinger og drejninger. Oplev hele Future World hvor innovation og opfindelser underholder dig. World Showcase viser dig kulturene for elleve forskellige nationer. Arkitekturen og landskabet ændrer sig, mens du bevæger dig fra et land til det næste. Smag på køkkenet, shop og bliv underholdt af tydeligt anderledes traditioner. Afslut aftenen med at se Illuminations, et natkalejdoskop af musik og lys.
Disney’s Animal Kingdom – Tag med på en afrikansk safari for at møde rigtige elefanter, løver og flokke af zebraer og giraffer. Rejs millioner af år tilbage i tiden for at redde dinosaurerne fra at uddø. Tilslut dig figurerne fra Løvernes Konge i fejringen af den uendelige livscyklus, Circle of Life. Hvad enten dyrene er virkelige, imaginære eller uddøde vil de være med til at give dig en eventyrlig dag.
SeaWorld Orlando – SeaWorld Orlando er en fantastisk forlystelsespark. Den indeholder spændende rutsjebaner og imponerende shows, hvor dyrene er stjernerne. Dine fødder vil dingle på Kraken, den eneste gulvløse rutsjebane i Orlando. Mød Shamu, den berømte spækhugger i det sensationelle show Believe. Gør dig klar til det ultimative eventyr på Rejsen til Atlantis. Rejs på vand og højhastighedsskinner gennem specialeffekter og et 18 meters frit fald! Oplev også det aktuelle show på Sea Lion and Otter Stadium. Tag dig tid til et stop i delfinvuggestuen, hvor du kan se nye delfinmødre og deres unger helt tæt på. Oplev det magiske marine liv og alt det vidunderlige, som findes under havets overflade.
Tag afsked med magiske Orlando og kør mod øst til Kennedy Space Center, hovedkvarteret for NASA og American Space Program. På Visitor Center kan du opleve interaktive simulatorer, live shows og komme helt tæt på massive raketter. Mød et rigtigt medlem af NASA’s astronautkorps i Astronaut Encounter. Du skal også sørge for at se en af IMAX rumfilmene på de gigantiske fem-etagers skærme. Efter en dag med rum-udforskning skal du nu fortsætte turen til Fort Lauderdale, kendt som Amerikas Venedig på grund af byens kringlede kanalsystem. Fort Lauderdales kunst- og underholdningsdistrikt finder du langs Riverfront og Las Olas Boulevard tilbyder maleriske butikker, spisesteder og gallerier. Tag på tur med Jungle Queen Boat op ad New River og oplev de imponerende hjem langs vandvejen. Turen inkluderer også et stop ved deres ”Indian Village”.
Nyd den sidste morgen i Fort Lauderdale og kør så til Miami International Airport, hvorfra du skal rejse hjem til Danmark.
Velkommen hjem fra en fantastisk rejse!