Se vores mere end 390 anmeldelser! Se vores mere end 390 anmeldelser!
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2829
Skriv til os på: info@flamingotours.dk
Ring til os på tlf. 70 90 91 00
MENU
Fra: 27.495 kr.
16 dage
Inkl. fly
INDHENT TILBUD Gratis og uforpligtende

Historiske Peru med Salkantay Trek

Oplev det magiske og farverige Peru på denne uforglemmelige rejse. Du starter i hovedstaden, Lima, kendt som "Kongernes By", hvor du vil udforske både koloniale og moderne områder, herunder Miraflores-bydelen og San Francisco-klosteret. Turen fortsætter til Arequipa, "Den Hvide By", hvor du kan opleve Santa Catalina-klosteret og byens smukke arkitektur fra kolonitiden.

 

Rejsen fører dig gennem Andesbjergene til Colca Canyon, Sydamerikas dybeste kløft, hvor du har mulighed for at opleve svævende kondorer og nyde det betagende landskab. Du vil også besøge Titicacasøen i 4.000 meters højde og opleve de farverige indianerstammer på øerne Uros og Taquile samt de gamle inkaruiner.

 

Højdepunktet er det fire dage lange Salkantay Trek, som bringer dig tæt på naturen og ender ved ikoniske Machu Picchu. Undervejs på Salkantay-trekket vil du vandre gennem forskelligartede landskaber, fra frodige dale til snebeklædte bjergtoppe, og opleve nætter under stjernerne.

 

Anbefales ikke til børn under 12 år.

 

Højdepunkter

  • 11 nætters rundrejse
  • 3 nætter på Salkantay Trek
  • Lima – oplev byen på kanten af Stillehavet, blandt andet Miraflores-bydelen, San Fransisco-klosteret og det historiske centrum
  • Arequipa – ”Den Hvide By” med klosterbyen Santa Catalina, smuk arkitektur fra kolonitiden og det charmerende bycentrum
  • Colca Canyon – Sydamerikas dybeste kløft, svævende kondorer og betagende landskab
  • Titicacasøen – farverige indianerstammer på Uros og Taquile samt inkaruiner
  • Cusco – inkaernes hovedstad, Santo Domingo-kirken og Saksaywaman-ruinerne
  • Den Hellige Dal – landsbyen Pisac og det imponerende ruinområde Ollantaytambo
  • Salkantay Trek – vandretur med storslåede udsigter over Salkantay-bjerget, som fører til Machu Picchu
  • Machu Picchu – det mytiske og mægtige inkaområde højt oppe i Andesbjergene

 

Hvis du har andre ønsker til din rejse, fx flere/færre overnatninger eller anden indkvartering, så kontakt os på tlf. 70 90 91 00 eller på info@flamingotours.dk. Vi hjælper dig gerne med at skabe et program, der opfylder dine drømme og ønsker.

Peru

Få et uforpligtende tilbud

Sådan bestiller du en rejse

Det er en stor beslutning at vælge en rejse. Start med at bestille et uforpligtende tilbud i dag

Find drømmerejsen Find drømmerejse på vores hjemmeside. Hvis du har brug for hjælp, kan du ringe til os på 70 90 91 00 eller skrive til os på info@flamingotours.dk.
Vælg dato og lufthavn Vælg både afrejsedato og lufthavn i formularen. Dit tilbud vil blive baseret på disse valg.
Modtag personligt tilbud Vi opsætter og sender dig et helt uforpligtende tilbud, normalt inden for én hverdag.
Se flyplan og skræddersy I dit personlige tilbud kan du se rejseplanen, tilkøbsmuligheder, vigtig information og skræddersy rejsen med vores rejsekonsulent.
Godkend og bestil Når I er tilfredse, accepterer I rejsen fra jeres personlige tilbud, hvor I også finder depositumsbeløbet.
Rejsen venter! Vi sørger for at holde jer opdateret om eventuelle tidsændringer.

Dagsprogram for turen

Dag 1:

Udrejse til Peru fra Danmark

Du flyver fra Danmark med morgenflyet og lander i Jorge Chávez International Airport om aftenen lokal tid.

Vores lokale samarbejdspartner kører dig til hotellet, der ligger i den charmerende bydel Miraflores. Undervejs bliver du informeret om programmet de næste dage.

Køretiden fra lufthavnen er ca. 40 minutter.

Inkluderet hotel
Tierra Viva Miraflores Larco 3
Dag 2:

Byrundtur i Lima

Efter morgenmaden bliver du hentet på hotellet, hvorefter du tager afsted mod den centrale del af Lima. 

Sammen med grupper fra andre hoteller skal du nu opleve den historiske del af byen med de imponerende bygninger fra den spanske kolonitid. Plaza Mayor, som er en af byens smukkeste pladser, ligger omgivet af regeringspaladset og katedralen, der er et af de vigtigste eksempler på arkitektur fra kolonitiden i Peru.

Det samme gør sig gældende for det smukke San Fransisco-kloster, som er fredet af UNESCO som en del af verdens kulturarv. Klosteret indeholder en af de vigtigste samlinger af kunst fra kolonitiden, og de dystre katakomber under klosteret skal også opleves. 

Til sidst besøger du den moderne del af Lima: Bydelen El Olivar de San Isidro, Miraflores og Larcomar. I Miraflores er der blandt andet mulighed for en gåtur langs ”Malecon”, som er betegnelsen for de sammenhængende, frodige parker, som du via brede gangstier kan bevæge dig igennem, mens du nyder den betagende udsigt over Stillehavet.

Inkluderet hotel
Tierra Viva Miraflores Larco 3
Morgenmad
Dag 3:

Fly til Arequipa og byrundtur

Du bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvor turen nu går videre til Arequipa, "Den Hvide By". Arequipa er Perus andenstørste by og ligger smukt placeret, omgivet af tre store vulkaner. 

Ved ankomst i Arequipa bliver du hentet og kørt til hotellet. Om eftermiddagen tager du på en guidet gåtur rundt i byen, hvor du blandt andet kommer forbi Plaza de Armas – det store torv, som er hjertet i byens historiske centrum med sine høje palmer, hyggelige cafeer, springvand og ikke mindst den imponerende Basílica Catedral Santa Maria.

Du besøger også det smukke kapel Capilla de San Ignacio samt Santa Catalina-klostret, som ligger midt i byen og er en af Arequipas absolutte hovedattraktioner. Det 20.000 kvadratmeter, kæmpestore kloster blev bygget i 1579 og var tidligere hjem for flere hundrede nonner. De få nonner, der er tilbage, bor i dag i en mindre del af klostret, som ikke er tilgængelig for offentligheden. Her kan du glæde dig til at gå på opdagelse mellem klostrets farverige mure, flotte søjlegange og hyggelige kroge.

Inkluderet hotel
Hotel Casa Andina Select Arequipa 4
Morgenmad
Dag 4:

Colca Canyon

Du bliver hentet tidligt om morgenen og kører mod Colca Canyon gennem betagende landskaber. Undervejs passerer du smukke søer, imponerende vulkaner og flere fantastiske udsigtspunkter, hvor det er muligt at holde pause og nyde udsigten.

Du gør blandt andet holdt ved Pampa Cañahuas, som er hjem for en lang række eksotiske dyr, herunder lamaer, flamingoer, andesørnene og ikke mindst de elegante og sjældne kameldyr vikunjaer.

Fra det højeste punkt på rejsen, 4.800 m oppe, får du det smukkeste udsyn over den peruvianske del af Andesbjergene.

Herfra kører du ned i kløften til den lille, maleriske landsby Chivay, hvor du checker ind på hotellet og har resten af dagen til fri afbenyttelse. Gå f.eks. på opdagelse i byen, forkæl dig selv med en tur i de varme kilder, ”La Calera”, eller slap af på hotellet og nyd udsigten til de unikke omgivelser.

Inkluderet hotel
Casa Andina Standard Colca 3
Morgenmad + frokost
Dag 5:

Kondorkrydset og rejse til Puno

Efter morgenmaden bliver du hentet og starter rundturen, hvor du skal opleve de mest vidunderlige steder i Colca Canyon. Undervejs gør du holdt i små landsbyer, hvor tiden ser ud til at være gået i stå, og hvor den koloniale arkitektur er imponerende velbevaret.

Du fortsætter til Colca Canyons absolut bedste udsigtspunkt, ”Mirador Cruz del Condor” – Kondorkrydset, hvor du har en fantastisk udsigt over den 1.200 m dybe kløft. Her får du også en sjælden mulighed for at opleve de majestætiske kondorer, der svæver gennem kløften med et imponerende vingefang på op til 3 meter, som gør den til verdens største flyvende fugl.

Du kører tilbage til Chivay, hvor der er tid til frokost, inden turen går mod Puno, der ligger ca. 6 timers kørsel væk, inklusiv indlagte stop ved smukke udsigtspunkter.

I Puno er der check-in på hotellet – næsten 4.000 m over havets overflade og tæt på Titicacasøen.

Inkluderet hotel
Casa Andina Standard Puno 3
Morgenmad + frokost
Dag 6:

De flydende Urosøer og Taquileøen i Titicacasøen

Dagen bruges på at opleve Titicacasøen, der ligger på grænsen mellem Peru og Bolivia, og som er verdens højest beliggende sø. 

Du bliver hentet om morgenen og sejler fra Puno ud på søen mod de flydende øer, Uros, som er små øer skabt af siv og rødder. På hver ø bor der flere Urosstammer, og de lever som de har gjort de sidste mange hundrede år. Det er fascinerende at få lov til at få et indblik i deres hverdag. 

Du fortsætter turen mod den lange klippeø Taquile. Her går du en times tid ad små stier for at komme frem til landsbyen.

Befolkningen på øen er kendt for deres håndværk, som af UNESCO anses for at være det ypperste, ikke bare i Sydamerika, men i hele verden. På denne ø er det mændene, der strikker, og kvinderne, der karter uldet og væver.

Du får et spændende indblik i deres kultur og spiser frokost på en lokal restaurant, inden du sejler tilbage til Puno.

Inkluderet hotel
Casa Andina Standard Puno 3
Morgenmad + frokost
Dag 7:

Rejse gennem Andesbjergene til Cusco

Dagen bruges på at rejse mod Cusco, der engang var hjertet i inkariget. Du bliver hentet på hotellet og kørt til busterminalen, hvor guiden hjælper dig med at finde bussen. Den behagelige turistbus kører langs med ”Solruten”, hvor du blandt andet skal besøge byen Pucara og stoppe ved ”La Raya”-passet i 4300 meters højde.

Du spiser en lækker, traditionel frokost i byen Sicuani og fortsætter mod inkaruinerne og Wiracocha-templet i Raqchi – et af de største arkæologiske områder relateret til inkariget.

Sidste stop inden ankomsten til Cusco er landsbyen Andahuaylillas, hvor du besøger kirken, som på grund af sine imponerende malerier også er kendt som Perus sixtinske kapel.

Ved ankomst til Cusco bliver du hentet på busstationen og kørt til hotellet, hvor du kan slappe af eller gå en tur i Cusco by på egen hånd og opleve den gode stemning.

Inkluderet hotel
Casa Andina Standard Cusco Plaza 3
Helpension
Dag 8:

Cusco – inkaernes hovedstad

Den første del af dagen er til fri afbenyttelse og kan bruges til at udforske den spændende by, som er på UNESCOs verdensarvsliste.

I det hele taget anses Cusco for at være en af Sydamerikas mest spændende byer. Oplev livet på Plaza de Armas, hvor også den store, smukke katedral ligger, samt restauranter og cafeer, hvor du kan sætte dig med en forfriskning og nyde omgivelserne.

De smalle, brolagte gader, hvor der dukker små markeder op, er absolut et besøg værd, og byen har også flere spændende museer, der fortæller levende om byens historie og inkariget.

Om eftermiddagen skal du på en guidet tur til nogle af de vigtigste inkaruiner i Peru. Oplev blandt andet soltemplet Qoricancha, offerpladsen Qenqo, Puca Pucara-ruinerne, vandtemplet Tambomachay og fæstningen Sacsayhuaman med de karakteristiske vægge af store sten sat sammen helt tæt og uden brug af mørtel.

Inkluderet hotel
Casa Andina Standard Cusco Plaza 3
Morgenmad
Dag 9:

Den Hellige Dal

Du bliver hentet efter morgenmaden og kører mod Den Hellige Dal, der ligger mellem Cusco og Machu Picchu. Første stop er dog landsbyen Pisac, hvor du kan opleve det store, farverige indianermarked. Hvis du vil have en autentisk souvenir med hjem, er det her, du kan gøre en god handel med de lokale indianere, der forventer, at du prutter om prisen.

Du spiser frokost på en lokal restaurant, inden du rejser videre mod inkafæstningen Ollantaytambo, der under inkariget var den kongelige residens for Kejser Pachacuti. Selve byen er i den grad stadig levende og charmerende, og du kommer til ruinområdet fra byen via en trappe med 200 trin. Heldigvis er udsigten så betagende, at det godt kan undskylde, at du gør holdt flere gange undervejs.

Herefter går du på egen hånd videre til togstationen, som ligger få minutters gang fra fæstningen, og stiger ombord på toget til Aguas Calientes. Nyd den betagende udsigt fra toget med smuk natur og bjerge på hver side samt hyggelig servering undervejs.

Fremme i Aguas Calientes bliver du kørt til hotellet.

Inkluderet hotel
Casa Andina Standard Cusco Plaza 3
Helpension
Tilkøbsture
Vistadome: Panoramaudsigt på togturen
Dag 10:

Cusco og Ichupata

I dag starter din uforglemmelige vandretur langs Salkantay Trail til Machu Picchu. Du bliver hentet tidligt om morgenen ved dit hotel og køres til startpunktet i Soraypampa. Her møder du dit trekkinghold og spiser morgenmad før eventyret begynder. Vandreturen fører dig først til den betagende Humantay Lagune, hvor du kan nyde synet af det krystalklare blå vand ved foden af Humantay-bjerget.

Efter en pause fortsætter turen opad mod Salkantay Pampa, hvor du spiser frokost med udsigt til Salkantay-gletsjeren. Dagens etape slutter i Ichupata, hvor du kan slappe af under stjernerne ved campen. Dagens trekking byder på udfordringer med stigninger op til 4400 meter over havets overflade og dækker 14 kilometer.

Inkluderet hotel
Overnatning i telt
Helpension
Dag 11:

Ichupata - Pauccar Cancha

Du vågner ved campen i Ichupata med udsigt til omkringliggende gletsjertoppe. Efter morgenmaden vandrer du i ca. 3 timer til Inca Chiriaska-passet 5100 meter over havet, hvor udsigten til Salkantay-gletsjeren er helt fantastisk. Her kan du nyde landskabet over en varm kop te, før du fortsætter nedad mod Paltayoc-gletsjeren, hvor du spiser frokost.

Efter frokosten fortsætter vandringen yderligere 3,5 timer ned til lejren i Pauccar Cancha, som ligger tæt ved Inca-ruinerne af samme navn. Her slutter dagens 18 kilometer lange vandring med aftensmad ved den nye camp.

Inkluderet hotel
Overnatning i telt
Helpension
Dag 12:

Pauccar Cancha - Llactapata

I dag venter der dig en spændende oplevelse, når du efter morgenmaden besøger Inca-ruinerne ved Pauccar Cancha. Din vandring fortsætter gennem en del af det berømte Inca Trail, hvor du kan nyde den enestående udsigt over de omkringliggende dale og bjerge.

Dagens højdepunkt bliver besøget ved det berømte Llactapata, et arkæologisk sted kendt for sine Inca-ruiner med huse, vandkanaler og talrige landbrugsterrasser, der smyger sig op ad bjergsiden. Efter en times vandring fra Llactapata nyder du frokosten i Miskay, hvorefter turen går til camppladsen. Her vil du tilbringe natten under åben himmel efter en vandredag på 15 kilometer.

Inkluderet hotel
Overnatning i telt
Helpension
Dag 13:

Piscacucho - Cusco

Meget tidligt om morgenen forlader du campen og kører til togstationen, hvor du tager toget til startpunktet for dagens vandretur, som starter med et besøg ved det arkæologiske kompleks Chachabamba. Efterfølgende vandrer du opad mod det fascinerende Wiñay Wayna, som er nogle af de smukkeste inkaruiner i området.

Her nydes frokosten, inden du fortsætter gennem den semi-tropiske skov til Inti Punku, Solporten, hvorfra du får din første storslåede udsigt over Machu Picchu.

Dagens 13 km lange vandring afsluttes ved Machu Picchu, hvor en guide viser dig rundt til de mest imponerende steder i det ikoniske ruinområde, der er kendt som et af verdens syv vidundere.

Sidst på dagen går turen tilbage til Aguas Calientes og derfra med tog til Ollantaytambo og videre til dit hotel i Cusco.

Inkluderet hotel
Casa Andina Standard Cusco Plaza 3
Frokost
Dag 14:

På egen hånd i Lima

Efter morgenmaden bliver du kørt til lufthavnen, hvor turen går mod Lima. Når du ankommer til Lima, har du resten af dagen til at udforske byen på egen hånd, inden turen i morgen går mod Danmark.

Inkluderet hotel
Tierra Viva Miraflores 3
Morgenmad
Dag 15:

Hjemrejsen starter

Efter morgenmaden bliver du kørt til lufthavnen, hvor turen går tilbage til Danmark.

Inkluderet hotel
Morgenmad
Dag 16:

Ankomst til Danmark

Velkommen hjem fra en fantastisk rejse!

Hvad er inkluderet i rejsen?

Inkluderet i rejsen

  • 11 nætter på rundrejsen
  • 3 nætter i telt på Salkantay Trek
  • Fly og indkvartering som beskrevet i programmet
  • Afhentning i lufthavnen og transfer til og fra hotellerne
  • Busture nævnt i programmet
  • Måltider på turen som beskrevet i programmet
  • Ture som beskrevet i programmet
  • Lokal engelsktalende guide/chauffør
  • Dobbeltværelse ved 2 personer, trippelværelse ved 3 personer
  • Afrejsegaranti - rejsen gennemføres med minimum 2 deltagere
  • Dækket af Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i rejsen

  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Tilkøb af ekstra udflugter
  • Måltider udover de nævnte i programmet
  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum
  • Vaccinationer
  • Enkeltværelsestillæg
M
T
O
T
F
L
S
  • Hamburg
    0.00 kr. pr. voksen
    0.00 kr. pr. barn
    Anmod om pris
  • København
    0.00 kr. pr. voksen
    0.00 kr. pr. barn
    Anmod om pris
  • Billund
    0.00 kr. pr. voksen
    0.00 kr. pr. barn
    Anmod om pris
Se grupperabat og fordele i tilbudet!
Få et uforpligtende tilbud med pris og rejseplan

Andre rejser til Peru

  • 11 nætters rundrejse
  • Lima
  • Arequipa
  • Colca Canyon
  • Titicacasøen
  • Cusco
  • Den Hellige Dal
  • Machu Picchu
Inkluderet i prisen
  • 13 dage
  • Inkluderet flybilletter
  • Inkluderet bagage
  • Inkluderet transfer og guide
  • Måltider som beskrevet i programmet
Pris pr. pers. fra
22.995 kr.
Læs mere
  • 12 nætters rundrejse
  • 2 nætter i Amazonas
  • Lima
  • Arequipa
  • Colca Canyon
  • Titicacasøen
  • Cusco
  • Den Hellige Dal
  • Machu Picchu
  • Amazonfloden
Inkluderet i prisen
  • 16 dage
  • Inkluderet flybilletter
  • Inkluderet bagage
  • Inkluderet transfer og guide
  • Måltider som beskrevet i programmet
Pris pr. pers. fra
28.995 kr.
Læs mere
  • 10 nætters rundrejse
  • 3 nætter på Inca Trail
  • Lima
  • Arequipa
  • Colca Canyon
  • Titicacasøen
  • Cusco
  • Den Hellige Dal
  • Inkastien og ”Dead Woman’s Pass”
  • Machu Picchu
Inkluderet i prisen
  • 16 dage
  • Inkluderet flybilletter
  • Inkluderet bagage
  • Inkluderet transfer og guide
  • Måltider som beskrevet i programmet
Pris pr. pers. fra
28.995 kr.
Læs mere