Se vores mere end 390 anmeldelser! Se vores mere end 390 anmeldelser!
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2829
Skriv til os på: info@flamingotours.dk
Ring til os på tlf. 70 90 91 00
MENU
Zebraer løber i flod

Rejseinfo til Kenya

Fakta om Kenya
  • Nairobi
  • Engelsk og Swahili
  • Kenya Shilling (KES)
  • 34.7 millioner
  • 20°C - 30°C
  • Sommertid +1 time, vintertid +2 timer
Tager du på safari i Kenya, er du garanteret natur- og dyreoplevelser i verdensklasse. For at klæde dig bedst muligt på til din rejse, anbefaler vi, at du læser nedenstående rejseinfo til Kenya.
 
Overvejer du at forlænge din safari med badeferie i enten Mombasa eller Zanzibar, anbefaler vi desuden, at du læser vores rejseinfo til Mombasa og/eller vores rejseinfo til Zanzibar.
 
Derudover vil vi opfordre dig til at læse nærmere om de hoteller, som du har mulighed for at bo på under hhv. safari og badeferie.
Hoteller i Kenya
Hoteller i Mombasa
Hoteller i Zanzibar
 

Vejr og klima

Rejsebetingelser

Alle rejser købt hos Flamingotours.dk, er omfattet af pakkerejseloven. Vi anbefaler at du læser vores rejsebetingelser.
 
Rejsebetingelser
Flot gruppe af unge løver

Flybilletter og rejseplan

Efter accept af tilbuddet fremsendes dokumenter med informationer om flyrejsen inklusive rejseplan.

Det er meget vigtigt at dit/jeres navn(e) på flybilletterne er 100% identisk med det navn, der står i passet, da det ikke kan ændres, efter reservationen er gennemført. Bogstaverne Æ, Ø og Å bliver automatisk ændret til AE, OE og AA på flybilletterne.

I nogle tilfælde kan vi være nødt til at forkorte navne på billetterne på grund af tegnbegrænsninger. Dette er i overensstemmelse med flyselskabernes regler og vil ikke påvirke rejsen.

Bemærk venligst, at der kan være tekniske mellemlandinger undervejs, som er inkluderet i den samlede rejsetid.

Da der i nogle tilfælde kan ske ændringer i flytiderne, er det vigtigt, at du løbende og særligt på afrejsedagen tjekker de aktuelle flytider for din rejse. I din booking-bekræftelse kan du finde en vejledning til, hvordan du nemmest gør det.

Vi anbefaler desuden, at du altid møder op i lufthavnen i god tid inden afrejse.

Pladsreservation

Selvom vi rigtig gerne vil hjælpe, har vi desværre ikke mulighed for at reservere pladser på flyet. Hvis du har specielle ønsker til, hvor du gerne vil sidde i flyet, eller hvis I er flere, der rejser sammen, og I vil være sikre på at sidde sammen på flyrejsen, anbefaler vi, at du selv går ind på flyselskabets hjemmeside og forhåndsbooker sæder i flyet.
 
På flyselskabets hjemmeside er der en funktion, der hedder noget i stil med ”manage my booking”, og det er her, du kan booke dit sæde. Vær opmærksom på, at mange flyselskaber kræver betaling for forhåndsbooking af sæder, så det er en god idé at sidde klar med betalingskortet. Mange flyselskaber tilbyder også – mod ekstra betaling – ekstra benplads eller opgradering til bedre komfort.
 
Det varierer fra flyselskab til flyselskab, hvor tidligt du kan forhåndsreservere flysæder. De fleste flyselskaber åbner først for denne mulighed mellem 72 og 24 timer før afgang. Det er derfor en god ide at forsøge at foretage pladsreservationen så hurtigt som muligt efter du modtager din e-ticket fra os.
 
Hvis det endnu ikke er muligt at booke, vil du få besked om dette samt info om, hvornår der åbnes op for muligheden for at forhåndsreservere flysæder.
Mange flyselskaber har også en app til telefonen, hvor du blandt andet kan vælge pladser i flyet og se eventuelle tidsændringer med det samme.

Det bedste tidspunkt at besøge Kenya

Man kan tage på safari i Kenya hele året. Flere af safariområderne er beliggende på højslette med en gennemsnitstemperatur på ca. 27°C om dagen og ca. 13°C om natten. Der er normalt en lille regntid i november og længere regntid fra april til midt/slutningen af maj.
 
Når det regner i Kenya, er det som regel i form af regnbyger, og herefter opklaring. Det kan derfor sagtens lade sig gøre at tage på safari i regntiden - områderne er mere frodig, og der er knap så mange turister.

Modtagelse i lufthavnen

Vores lokale guider står klar i lufthavnen og vil være med jer på hele turen.
 
Et mere detaljeret program med tider for afhentning samt eventuelle indenrigsfly eller tog vil blive udleveret ved ankomst.

Indchecket bagage og håndbagage

Du må som udgangspunkt altid medbringe 20 kg indchecket bagage og 5 kg håndbagage på din rejse. På din rejseplan kan du se, præcis hvor meget bagage du må medbringe.
 
Vær opmærksom på, at du på indenrigsfly ofte må medbringe mindre bagage end på internationale flyvninger. Det er derfor vigtigt, at du er særligt opmærksom på bagagerestriktionerne på eventuelle indenrigsflyvninger.
 
Din bagage checkes altid ind hele vejen fra start til slut. Du skal altså ikke hente din bagage og checke ind igen ved eventuelle mellemlandinger.
 
Det er bedst at pakke bagagen i en blød taske, f.eks. en større sportstaske, når man tager på safari, da bagagerummet er begrænset, og bløde tasker er lettere at pakke end hårde. Hårde kufferter kan blive ridset eller beskadiget på andre måder.
 
Vi anbefaler at pakke, så du kan klare dig i nogle dage, hvis bagagen skulle blive forsinket. Husk derfor at pakke pas, penge, visum, medicin osv. i håndbagagen. 
 
Når bagagen bliver forsinket, tager det altid lidt ekstra tid før bagagen ankommer, sammenlignet med hvad vi er vant til i Europa.

Transport i Kenya

Alle safariture i Kenya køres i firehjulstrukne landcruisere, som er udstyret med et opklappeligt paraplytag, hvilket gør det muligt at stå op under safarikørslerne. Derved har man fri udsigt til alle sider og mulighed for at få taget nogle fantastiske billeder af dyrene på safarien. Vi kører vores ture med max. 6 personer i bilerne og det sikrer alle en vinduesplads. Der er mulighed for at bestille sin egen bil, mod ekstra betaling, hvor der ikke kommer andre gæster end jer med i bilen. Husk at oplyse dette ved bestilling af rejsen.

Egen safaribil koster:
 
Priserne er totalt for alle personer i bilen.
 

Afstande og vejforhold

Afstandene i Kenya kan være store, og du kan i skemaerne herunder finde vejledende køretider for vores safarirejser i Kenya. Vær opmærksom på, at køretiderne udelukkende er vejledende og forvent veje, som er af en anden standard end det, vi er vant til i Norden.
 
Du kan se frem til at opleve alt fra store, trafikerede asfaltveje til små grusveje med store støvskyer og mulighed for at køre fast – særligt i regnsæsonen, hvor der kan komme store mængder nedbør på kort tid. Skulle det ske, at I kører fast, har vi naturligvis faste procedurer for, hvordan den slags håndteres, så I hurtigst muligt kan komme videre på rejsen.
 
Vi anbefaler derfor, at du væbner dig med tålmodighed og tager Kenyas trafik og vejforhold som en del af oplevelsen.
 
Safari Kenya
Nairobi - Amboseli
230 km
Ca. 4 timer
Amboseli - Lake Elementaita
375 km
Ca. 6½ timer
Lake Elementaita - Lake Naivasha
80 km
Ca. 2 timer
Lake Elementaita - Masai Mara
220 km
Ca. 5 timer
Masai Mara - Nairobi
250 km
Ca. 5 timer
 
Luksussafari i Kenya
Nairobi - Aberdare
180 km
Ca. 3 timer
Aberdare - Samburu
130 km
Ca. 2 timer
Samburu - Mount Kenya
150 km
Ca. 2½ timer
Mount Kenya - Lake Nakuru
210 km
Ca. 4 timer
Lake Nakuru - Lake Naivasha
90 km
Ca. 1½ timer
Lake Naivasha - Masai Mara
250 km
Ca. 5 timer
Masai Mara - Nairobi
300 km
Ca. 6 timer
 
Masai Mara Safari
Nairobi - Lake Elementaita
150 km
Ca. 3 timer
Lake Elementaita - Lake Nakuru
40 km
Ca. 1 time
Lake Nakuru - Masai Mara
200 km
Ca. 5 timer
Masai Mara - Nairobi
250 km
Ca. 5 timer

Måltider og drikkevarer

Vores ture inkluderer de måltider, som er inkluderet i programmet. Drikkevarer er altid for egen regning.

Rejseforsikringer

Vi anbefaler alle vores kunder at have rejseforsikring og afbestillingsforsikring. Vær sikker på at du er dækket ordentligt ind med dine nuværende forsikringer til Afrika. Vi hjælper dig gerne med forsikringer hvis I mangler rejse- eller afbestillingsforsikring - læs mere her: Forsikring.
 
Vær opmærksom på at en evt. afbestillingsforsikring skal bestilles inden indbetaling af depositum.

Visum

Ved rejser til Kenya skal der ansøges om en Electronic Travel Authorisation (eTA) inden indrejse.
 
Ansøgning om eTA sker online på https://www.etakenya.go.ke/en, og gebyret på pt. $30 betales med kreditkort.
 
Til sidst i ansøgningsprocessen vil du blive bedt om at uploade bekræftelser på overnatningssteder og fly. Her anbefaler vi, at du uploader et screendump af dagsprogrammet fra dit tilbud, hvor hotellerne fremgår, samt den flyrejseplan, som du har modtaget på e-mail sammen med bekræftelsen på din rejse.
 
Er I flere, der rejser sammen, kan I med fordel lave en gruppeansøgning for op til 9 personer. Vær opmærksom på, at alle ansøgere i gruppen skal have samme nationalitet, flyrejse og hoteller på hele rejsen.
 
Vær opmærksom på, at det er dit eget ansvar at få søgt om eTA i tide. Vi anbefaler at søge minimum en måned inden afrejse, da behandlingstiden på 72 timer kun er vejledende. Du kan tjekke status på din ansøgning under ”Check your application” på hjemmesiden. Har du ikke modtaget din eTA inden for en uge, anbefaler vi, at du kontakter supporten via chatfunktionen på eTA-hjemmesiden.
 
Vær også opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt minimum 6 måneder efter indrejse samt have minimum én blank side. Er du ikke dansk statsborger, anbefaler vi, at du kontakter den kenyanske ambassade for at få at vide, hvilke indrejseregler der gælder for dig.

Vaccinationer

Vi anbefaler at I kontakter jeres egen læge vedrørende vaccinationer til Kenya. Du kan også læse mere om vaccinationer her.
 
Husk at medbringe legitimation på at I er vaccineret, så I kan fremvise dette ved ankomst, såfremt det bliver nødvendigt.
Hvis du rejser via et andet afrikansk land, skal du især være opmærksom på reglerne omkring gul feber. Snak også med din læge om dette.
 
Læs mere på www.sikkerrejse.dk

Påklædning til safarien

Vi anbefaler normalt sommertøj til safarituren - gerne lyse farver, da kraftige farver kan tiltrække sig tsetse fluer. Da der efter mørkets frembrud kan komme lidt flere myg, anbefales her en langærmet bluse eller skjorte.
 
Det kan være køligt om morgenen og aftenen, så medbringer gerne en jakke eller fleecetrøje. Det kan være en god idé at medbringe et tørklæde eller lignende for at beskytte næse og mund mod støv på grusvejene.

Håndbagage

Vi anbefaler at du pakker flg. i din håndbagage:
  • Pas
  • Flybilletter
  • Kreditkort & kontanter
  • Malariapiller
  • Livsvigtig medicin
  • Kamera & kikkert
  • Solbriller
  • Mobiltelefon, oplader og andet elektronik
  • Tøj til et par dage i tilfælde af at kufferten forsinkes
  • Mavepiller

Forbud mod brug af plastikposer i Kenya

Når du rejser til Kenya, skal du være opmærksom på Kenyas forbud mod brug af plastikposer. I et forsøg på at begrænse omfanget af miljøskadelig plastik rundt omkring, blev der i 2017 vedtaget et forbud mod brug, fremstilling og import af plastikposer i Kenya. Forbuddet trådte i kraft i august 2017 og gælder alle typer af plastikposer – også ”lynlås-poser” til toiletartikler i håndbagagen.
 
Reglerne gælder som udgangspunkt for alle, men reglerne er mere lempelige for turister. Som turist risikerer man at få en advarsel af myndighederne – og få frataget sin plastikpose.
 
Respektér reglerne og vær omhyggelig med, hvordan du pakker, og hvad du pakker dine ting i. Når du lander i Kenya, kan du lade evt. plastikposer ligge i flyet, når du forlader det.

Husk drikkedunk

Da engangsflasker ikke længere er tilladt i nationalparkerne i Kenya, anbefaler vi at medbringe en drikkedunk hjemmefra. Når du er på game drive, kan drikkedunken gratis fyldes op med vand fra en stor vanddunk i safaribilen.

Valuta i Kenya

I Kenya er den lokale valuta kenyanske shilling. Det er dog en god idé at medbringe US dollars til at betale drikkevarer og lign. på turen, da dette er mest brugt. Sørg for at medbringe 20, 10, 5 og 1 dollarsedler. Dollarsedler ældre end 2009 modtages ikke i Kenya.
 
Vær også opmærksom på at ikke alle overnatningssteder i Kenya tager imod kreditkort. Hvis der kan betales med kreditkort, kan gebyret være højt, derfor er kontanter at foretrække.
 
Tjek valuta

Drikkepenge

Mange steder i verden benyttes drikkepenge som en naturlig del af de ansattes løn. Dette er også tilfældet i Kenya. Det tilrådes at have små sedler på sig, da de ansatte ikke kan give penge tilbage på større beløb. Som guideline til drikkepenge anbefaler vi 1 USD pr. kuffert som portørerne bærer for jer og 10-15 USD pr. person pr. dag til safariguiden.
 
Drikkepengene er selvfølgelig frivilligt og skal gives personligt til guiden/portøren. Giv gerne guiden drikkepenge løbende hvis du synes han gør et godt stykke arbejde.

Tidsforskel

Kenya er to timer foran Danmark, når vi har vintertid og en time foran Danmark, når vi har sommertid.

Sprog

Kenyas befolkning er på ca. 43 millioner mennesker og Kiswahili (eller på engelsk blot "swahili") er landets officielle sprog. Engelsk er også et hovedsprog i landet og er udbredt specielt i byerne og turistområderne. Børnene lærer engelsk i skolen fra første klasse.

Myg

Sørg for at have myggespray med på turen, så I efter safarituren kan spraye specielt ben og hænder imod myg. De fleste overnatningssteder har også myggenet på værelserne. 
Bøffel i Masai Mara

Elektricitet og opladning af bl.a. mobiltelefon.

De fleste hoteller og lodges får elektricitet fra egne generatorer, hvoraf de fleste overnatningssteder slukker disse om natten. Derfor er det en god ide at medbringe en lommelygte eller mobiltelefon som kan lyse. Der bruges trebenede stik med 240 volt (samme som i England, type G.

Indførsel af planter, frø og levende plantedele

Som rejsebureau skal vi, som følge af EU's Plantesundhedsforordning, gøre vores rejsende opmærksom på reglerne omkring indførsel af frø, planter og levende plantedele fra lande uden for EU. Reglerne gælder for alle rejsende, der ankommer til Danmark fra destinationer uden for EU.
 
Reglerne medfører, at det ikke er tilladt at indføre planter, frø, blomster, grøntsager eller frugter fra rejser til lande uden for EU, uden at disse følges af et officielt plantesundhedscertifikat. Bananer, durian, kokos, dadler og ananas er dog undtaget.
Formålet med reglerne er at beskytte vores natur- og kulturlandskab samt planteproduktion mod alvorlige sygdomme og skadedyr, som kan følge med planteprodukter, da disse kan gøre stor skade på dansk økonomi og natur.
 
Planlægger du at indføre planteprodukter, anbefaler vi at læse nærmere hos Landbrugsstyrelsen via de to links herunder.

Medbragt medicin

Hvert land kan have sine egne regler for medbragt medicin. Du bør henvende dig til landets ambassade for at høre, hvilke krav der er. Det er vores erfaring, at følgende praksis som regel gælder.
 
Få din egen læge til at skrive en attest på engelsk, som angiver:
  • Dit navn, fødselsdato og pasnummer
  • Hvad du behandles for
  • Hvad du behandles med (navn og styrke på din medicin)
  • Hvilken mængde du er ordineret (mængde pr. dag)

Husk altid at rejse med medicinen i den originale emballage.

Sikkerhed i Kenya

Kenya er generelt et meget sikkert sted at rejse, og langt de fleste lokale er meget venlige og hjælpsomme. Lige som i andre udviklingslande skal du dog være opmærksom på, at en stor del af befolkningen er fattige og vil gå langt for at skaffe mad til familien. Det sker derfor, at turister bliver udsat for tyverier.
 
For at undgå at havne i en uheldig situation, anbefaler vi, at du følger nedenstående råd:
  • Undlad at færdes udenfor hotellet på egen hånd – særligt om aftenen
  • Få hotellet til at sørge for en bil, hvis du skal på udflugt eller ud at spise, frem for at praje en tilfældig taxa på gaden
  • Husk at aftale afhentningssted og -tidspunkt med chaufføren, når han sætter dig af, så du ikke skal tænke på det, når du skal hjem igen
  • Lad være med at tage dine mest værdifulde smykker med på rejsen
  • Hav en (bælte)taske med dine værdier tæt på kroppen, når du er på udflugt – undlad at gå rundt med kamera, mobiltelefon og pung fremme
  • Brug din sunde fornuft og lad være med at tage nogen chancer
Inkluderet i prisen
  • 14 dage
  • Inkluderet flybilletter
  • Inkluderet bagage
  • Inkluderet transfer og guide
  • Måltider som beskrevet i programmet
  • 4 nætter på safari med helpension
  • 7 nætter på lækkert hotel på eksotiske Zanzibar
  • Lake Nakuru
  • Masai Mara
  • Meget safari på få dage
Pris pr. pers. fra
21.995 kr.
Læs mere
Inkluderet i prisen
  • 14 dage
  • Inkluderet flybilletter
  • Inkluderet bagage
  • Inkluderet transfer og guide
  • Måltider som beskrevet i programmet
  • 4 nætter på safari med helpension
  • 7 nætter på lækkert hotel i Mombasa
  • Lake Nakuru
  • Masai Mara
  • Meget safari på få dage
Pris pr. pers. fra
20.495 kr.
Læs mere
Inkluderet i prisen
  • 14 dage
  • Inkluderet flybilletter
  • Inkluderet bagage
  • Inkluderet transfer og guide
  • Måltider som beskrevet i programmet
  • 5 nætter på safari med helpension
  • 6 nætter på Zanzibar på 4-stjernet hotel
  • Amboseli Nationalpark
  • Lake Naivasha
  • Masai Mara-reservatet
Pris pr. pers. fra
22.495 kr.
Læs mere
Inkluderet i prisen
  • 14 dage
  • Inkluderet flybilletter
  • Inkluderet bagage
  • Inkluderet transfer og guide
  • Måltider som beskrevet i programmet
  • 5 nætters safari med helpension
  • 6 nætters badeferie i Mombasa på 4-stjernet hotel
  • Amboseli Nationalpark
  • Lake Naivasha
  • Masai Mara-reservatet
Pris pr. pers. fra
21.495 kr.
Læs mere
Inkluderet i prisen
  • 14 dage
  • Inkluderet flybilletter
  • Inkluderet bagage
  • Inkluderet transfer og guide
  • Måltider som beskrevet i programmet
  • 7 nætters safari med helpension
  • 4 nætter på Zanzibar på 4-stjernet hotel
  • Aberdare Nationalpark
  • Samburu vildtreservat
  • Solio Conservancy
  • Lake Naivasha
  • Masai Mara-reservatet
Pris pr. pers. fra
27.495 kr.
Læs mere

"Min bedste ferie nogensinde - alt klappede og intet var overladt til tilfældighederne - STOR tak til Flamingo Tours"

- Allan Kristensen

"Jeg har kun positivt at sige og kæmpe stor tak til Flamingo Tours og personalet på lodgen for en uforglemmelig og godt tilrettelagt ferie."

- Anette Sørgensen

"Fantastisk rejse til Tanzania og Zanzibar. Vi så alle big five og meget mere. Vi vil gerne rejse med flamingotours igen."

- Fra TrustPilot

"Vores guider var meget kompetente, og de gjorde alt for, at vi fik så mange oplevelser som muligt. Vi takker Flamingo Tours for en rigtig god og oplevelsesrig ferie."

- Annette og Hans