Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2829
Skriv til os på: info@flamingotours.dk
Ring til os på tlf. 70 90 91 00
MENU

Rejseinfo til Namibia

Fakta om Namibia
  • Windhoek
  • Engelsk og Afrikaans
  • Namibian Dollar (NAD)
  • 2.6 millioner
  • 15°C - 35°C
  • Sommertid +0 timer, vintertid +1 time
Namibia er beliggende i det sydvestlige Afrika og grænser op til Angola, Zambia, Botswana, Sydafrika og Atlanterhavet.
 
Namibias landskab er præget af Namibørkenen, en af jordens ældste ørkener, og er fyldt med naturvidundere som Etosha Nationalpark, Fish River Canyon og de ikoniske røde sanddyner i Sossusvlei. Etosha Nationalpark byder blandt andet på et rigt dyreliv, hvor du har mulighed for at opleve elefanter, næsehorn og løver.
 
Vi anbefaler, at du læser nedenstående rejseinfo til Namibia, hvor du kan finde en lang række informationer, som vi mener er gode at have, når du planlægger en rejse til Namibia.
 
Drømmer du om, at rejse til Namibia og Cape Town eller Namibia, Victoria Falls og Cape Town, anbefaler vi desuden, at du læser vores rejseinfo til Sydafrika og/eller vores rejseinfo til Zambia.

Rejsebetingelser

Alle rejser købt hos Flamingotours.dk, er omfattet af pakkerejseloven. Vi anbefaler at du læser vores rejsebetingelser

Rejsebetingelser

Flybilletter og rejseplan

Efter accept af tilbuddet fremsendes dokumenter med informationer om flyrejsen inklusive rejseplan.

Det er meget vigtigt at dit/jeres navn(e) på flybilletterne er 100% identisk med det navn, der står i passet, da det ikke kan ændres, efter reservationen er gennemført. Bogstaverne Æ, Ø og Å bliver automatisk ændret til AE, OE og AA på flybilletterne.

I nogle tilfælde kan vi være nødt til at forkorte navne på billetterne på grund af tegnbegrænsninger. Dette er i overensstemmelse med flyselskabernes regler og vil ikke påvirke rejsen.

Bemærk venligst, at der kan være tekniske mellemlandinger undervejs, som er inkluderet i den samlede rejsetid.

Da der i nogle tilfælde kan ske ændringer i flytiderne, er det vigtigt, at du løbende og særligt på afrejsedagen tjekker de aktuelle flytider for din rejse. I din booking-bekræftelse kan du finde en vejledning til, hvordan du nemmest gør det.

Vi anbefaler desuden, at du altid møder op i lufthavnen i god tid inden afrejse.

Pladsreservation

Selvom vi rigtig gerne vil hjælpe, har vi desværre ikke mulighed for at reservere pladser på flyet. Hvis du har specielle ønsker til, hvor du gerne vil sidde i flyet, eller hvis I er flere, der rejser sammen, og I vil være sikre på at sidde sammen på flyrejsen, anbefaler vi, at du selv går ind på flyselskabets hjemmeside og forhåndsbooker sæder i flyet.
 
På flyselskabets hjemmeside er der en funktion, der hedder noget i stil med ”manage my booking”, og det er her, du kan booke dit sæde. Vær opmærksom på, at mange flyselskaber kræver betaling for forhåndsbooking af sæder, så det er en god idé at sidde klar med betalingskortet. Mange flyselskaber tilbyder også – mod ekstra betaling – ekstra benplads eller opgradering til bedre komfort.
 
Det varierer fra flyselskab til flyselskab, hvor tidligt du kan forhåndsreservere flysæder. De fleste flyselskaber åbner først for denne mulighed mellem 72 og 24 timer før afgang. Det er derfor en god ide at forsøge at foretage pladsreservationen så hurtigt som muligt efter du modtager din e-ticket fra os.
 
Hvis det endnu ikke er muligt at booke, vil du få besked om dette samt info om, hvornår der åbnes op for muligheden for at forhåndsreservere flysæder.
 
Mange flyselskaber har også en app til telefonen, hvor du blandt andet kan vælge pladser i flyet og se eventuelle tidsændringer med det samme.

Det bedste tidspunkt at besøge Namibia

Det er muligt at rejse til Namibia hele året. I Namibia er vintersæsonen fra maj til september med dagstemperaturer på ca. 25 grader og 0 grader om natten, her er dagene kortere og køligere. 

Sommersæsonen er fra oktober til april med dagstemperaturer på ca. 35 grader om dagen og 15 grader om natten. Regnsæsonen er om sommeren. Dagene er lidt længere og kan være meget varme.

Herunder kan du se vejrstatistikker fra de forskellige områder i Namibia.

 

Windhoek

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Max temp (°C)

32

31

29

28

26

24

23

26

29

31

32

33

Min temp (°C)

18

18

17

13

10

7

7

9

13

16

17

18

Nedbør (mm) 

83

79

67

41

6

1

0.5

0

2

11

19

49

 

Ethosha

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Max temp (°C)

31

30

29

27

25

23

22

25

29

32

31

30

Min temp (°C)

18

18

17

14

10

7

6

8

12

15

16

17

Nedbør (mm) 

90

80

70

40

10

5

0

0

5

20

40

60

 

Swakopmund

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Max temp (°C)

21

22

21

21

21

20

19

19

19

20

20

21

Min temp (°C)

15

16

15

14

13

11

11

11

12

13

14

15

Badevands temp (°C)  18 18 18 17 16 15 14 14 15 16 17 18

Nedbør (mm) 

1

3

5

3

1

0

0

0

0

0

2

2

 

Sossuvlei

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Max temp (°C)

35

34

33

30

27

25

24

26

29

32

33

34

Min temp (°C)

18

18

17

15

10

7

6

8

11

14

16

17

Nedbør (mm) 

5

10

8

2

1

0

0

0

0

2

3

5

 

Modtagelse i lufthavnen

Vores lokale guider står klar i lufthavnen og vil være med jer på hele turen.
Et mere detaljeret program med tider for afhentning samt eventuelle indenrigsfly eller tog vil blive udleveret ved ankomst.

Indchecket bagage og håndbagage

Du må som udgangspunkt altid medbringe 20 kg indchecket bagage og 5 kg håndbagage på din rejse. På din rejseplan kan du se, præcis hvor meget bagage du må medbringe.
 
Vær opmærksom på, at du på indenrigsfly ofte må medbringe mindre bagage end på internationale flyvninger. Det er derfor vigtigt, at du er særligt opmærksom på bagagerestriktionerne på eventuelle indenrigsflyvninger.
 
I de fleste tilfælde bliver din bagage checket ind hele vejen fra afrejselufthavnen til din destination, så du slipper for at hente og genindchecke bagagen undervejs. Ved enkelte mellemlandinger kan det dog være nødvendigt at afhente og genindchecke bagagen.
 
Det er bedst at pakke bagagen i en blød taske, f.eks. en større sportstaske, når man tager på safari, da bagagerummet er begrænset, og bløde tasker er lettere at pakke end hårde. Hårde kufferter kan blive ridset eller beskadiget på andre måder.
 
Vi anbefaler at pakke, så du kan klare dig i nogle dage, hvis bagagen skulle blive forsinket. Husk derfor at pakke pas, penge, visum, medicin osv. i håndbagagen. 
 
Når bagagen bliver forsinket, tager det altid lidt ekstra tid før bagagen ankommer, sammenlignet med hvad vi er vant til i Europa.
 

Pakkeliste til håndbagage

Vi anbefaler at du pakker flg. i din håndbagage:
  • Pas
  • Flybilletter
  • Kreditkort & kontanter
  • Malariapiller
  • Livsvigtig medicin
  • Kamera & kikkert
  • Solbriller
  • Mobiltelefon, oplader og andet elektronik
  • Tøj til et par dage i tilfælde af at kufferten forsinkes
  • Mavepiller

Transport og rejseform i Namibia

Safarien i Etosha Nationalpark i Namibia køres i firehjulstrukne biler, som er udstyret med et opklappeligt paraplytag. Derved har du fri udsigt til alle sider og mulighed for at få taget nogle fantastiske billeder af dyrene på safarien. Safariturene afvikles i internationelle grupper med op til 10 personer.
 
Du skal forvente, at bruge meget tid i bilen, da afstandene i Namibia kan være store og vejene er af en anden standard end vi er vant til i Europa.
 
 

Måltider og drikkevarer

Vores ture inkluderer de måltider, som er fremgår af programmet. Drikkevarer er altid for egen regning.

Rejseforsikringer

Vi anbefaler alle vores kunder at have rejseforsikring og afbestillingsforsikring. Vær sikker på at du er dækket ordentligt ind med dine nuværende forsikringer til Afrika. Vi hjælper dig gerne med forsikringer hvis I mangler rejse- eller afbestillingsforsikring - læs mere her: Forsikring.
 
Vær opmærksom på at en evt. afbestillingsforsikring skal bestilles inden indbetaling af depositum.

Visum

Fra 1. april 2025 indføres visumkrav for danske statsborgere til Namibia. Visumet koster 1.600 NAD per person og man ansøger om det ved ankomst. Der kan betales med kontanter eller kort. Passet skal være gyldigt i min. 6 måneder efter indrejse og have mindst tre tomme sider. 
 
Hvis du ikke er dansk statsborger, anbefaler vi, at du kontakter Namibias ambassade for at finde ud af, hvilke visumregler der gælder for dig.
 
Særligt for rejser via England
Fra den 2. april 2025 skal du som dansk rejsende søge om indrejsetilladelse – også kaldet ETA (Electronic Travel Authorisation) – hvis du mellemlander i England.
 
Indrejsetilladelsen koster £10 og gælder i 2 år eller indtil dit pas udløber (hvad end, der kommer først). Det er nemmest at ansøge via UK ETA app’en. Alternativt kan du ansøge online her. Husk at have pas og kreditkort klar.
 
Vi anbefaler, at du søger i god tid og minimum en uge før afrejse.

Vaccinationer

Vi anbefaler at I kontakter jeres egen læge vedrørende vaccinationer til Namibia. Du kan også læse mere om vaccinationer her.
 
Husk at medbringe legitimation på at I er vaccineret, så I kan fremvise dette ved ankomst, såfremt det bliver nødvendigt.
 
Hvis du rejser via et andet afrikansk land, skal du især være opmærksom på reglerne omkring gul feber. Snak også med din læge om dette.
 
Læs mere på www.sikkerrejse.dk

Påklædning

Efter mørkets frembrud kan komme lidt flere myg, anbefales her en langærmet bluse eller skjorte. Det kan være køligt om morgenen og aftenen, så medbring gerne en jakke eller fleecetrøje. Det kan være en god idé at medbringe et tørklæde eller lignende for at beskytte næse og mund mod støv på grusvejene.

Valuta i Namibia

I Namibia anvendes valutaen Namibisk Dollar (NAD).
 
Amerikanske dollars og euro kan veksles på valutakontorer i byer som Windhoek og Swakopmund. De fleste banker, butikker og restauranter i Namibia accepterer Visa og Mastercard. Du har også mulighed for at veksle penge ved din ankomst i lufthavnen i Namibia.
Tjek valuta

Drikkepenge

Mange steder i verden benyttes drikkepenge som en naturlig del af de ansattes løn. Dette er også tilfældet i Namibia. Det tilrådes at have små sedler på sig, da de ansatte ikke kan give penge tilbage på større beløb. Som guideline til drikkepenge anbefaler vi 30-50 NAD til guider pr. person pr. dag. Ti lolakguider på halvdagsture anbefales 10-20 NAD pr. person og 30-50 pr. person pr. dag for guider, som står for en heldagstur. 
 
På hoteller/lodges er der typisk en boks til drikkepenge i receptionen. Penge, der bliver lagt heri bliver fordelt ligeligt mellem alt servicepersonale eksklusive safari- og aktivitetsguider
 
Drikkepenge er ikke inkluderet på restauranter med mindre det er tydeligt anført på regningen. Hvis du er tilfreds med servicen, og der ikke allerede er anført drikkepenge på regningen, bør der tillægges 10% til regningen i drikkepenge.
 
Drikkepenge er selvfølgelig frivilligt.

Tidsforskel

Namibia er en time foran Danmark, når vi har vintertid og har ingen tidsforskel i forhold til Danmark, når vi har sommertid.

Sprog

Namibias befolkning er på ca. 2,6 millioner mennesker, og det officielle sprog er engelsk. Tysk tales også af en mindre del af befolkningen. Derudover tales der en række lokale stammesprog.

Myg

Sørg for at have myggespray med på turen, så I efter safarituren kan spraye specielt ben og hænder imod myg. De fleste overnatningssteder har også myggenet på værelserne. 

Elektricitet og opladning af bl.a. mobiltelefon

I Namibia bruges der 220 eller 230 volt, og stikkene har tre store, runde huller. Det er derfor nødvendigt at medbringe en adapter, hvis du vil bruge elektriske apparater med dansk stik.

Indførsel af planter, frø og levende plantedele

Som rejsebureau skal vi, som følge af EU's Plantesundhedsforordning, gøre vores rejsende opmærksom på reglerne omkring indførsel af frø, planter og levende plantedele fra lande uden for EU. Reglerne gælder for alle rejsende, der ankommer til Danmark fra destinationer uden for EU.
 
Reglerne medfører, at det ikke er tilladt at indføre planter, frø, blomster, grøntsager eller frugter fra rejser til lande uden for EU, uden at disse følges af et officielt plantesundhedscertifikat. Bananer, durian, kokos, dadler og ananas er dog undtaget.
Formålet med reglerne er at beskytte vores natur- og kulturlandskab samt planteproduktion mod alvorlige sygdomme og skadedyr, som kan følge med planteprodukter, da disse kan gøre stor skade på dansk økonomi og natur.
 
Planlægger du at indføre planteprodukter, anbefaler vi at læse nærmere hos Landbrugsstyrelsen via de to links herunder.

Medbragt medicin

Hvert land kan have sine egne regler for medbragt medicin. Du bør henvende dig til landets ambassade for at høre, hvilke krav der er. Det er vores erfaring, at følgende praksis som regel gælder.
 
Få din egen læge til at skrive en attest på engelsk, som angiver:
  • Dit navn, fødselsdato og pasnummer
  • Hvad du behandles for
  • Hvad du behandles med (navn og styrke på din medicin)
  • Hvilken mængde du er ordineret (mængde pr. dag)

Husk altid at rejse med medicinen i den originale emballage.

Sikkerhed i Namibia

Namibia er generelt et meget sikkert sted at rejse, og langt de fleste lokale er meget venlige og hjælpsomme. Lige som i andre udviklingslande skal du dog være opmærksom på, at en stor del af befolkningen er fattige og vil gå langt for at skaffe mad til familien. Det sker derfor, at turister bliver udsat for tyverier.
 
For at undgå at havne i en uheldig situation, anbefaler vi, at du følger nedenstående råd:
  • Undlad at færdes udenfor hotellet på egen hånd – særligt om aftenen
  • Få hotellet til at sørge for en bil, hvis du skal på udflugt eller ud at spise, frem for at praje en tilfældig taxa på gaden
  • Husk at aftale afhentningssted og -tidspunkt med chaufføren, når han sætter dig af, så du ikke skal tænke på det, når du skal hjem igen
  • Lad være med at tage dine mest værdifulde smykker med på rejsen
  • Hav en (bælte)taske med dine værdier tæt på kroppen, når du er på udflugt – undlad at gå rundt med kamera, mobiltelefon og pung fremme
  • Brug din sunde fornuft og lad være med at tage nogen chancer

"Min bedste ferie nogensinde - alt klappede og intet var overladt til tilfældighederne - STOR tak til Flamingo Tours"

- Allan Kristensen

"Jeg har kun positivt at sige og kæmpe stor tak til Flamingo Tours og personalet på lodgen for en uforglemmelig og godt tilrettelagt ferie."

- Anette Sørgensen

"Fantastisk rejse til Tanzania og Zanzibar. Vi så alle big five og meget mere. Vi vil gerne rejse med flamingotours igen."

- Fra TrustPilot

"Vores guider var meget kompetente, og de gjorde alt for, at vi fik så mange oplevelser som muligt. Vi takker Flamingo Tours for en rigtig god og oplevelsesrig ferie."

- Annette og Hans