Sådan bestiller du en rejse
Det er en stor beslutning at vælge en rejse. Start med at bestille et uforpligtende tilbud i dag
Denne safarirejse til Sydafrika er ideel for dig, som drømmer om fantastiske safarioplevelser, lækre sandstrande, gode shoppemuligheder og tid til afslapning.
På safarirejsen bor du på Lamai Safari Lodges, som er danskejet, men har lokalt personale, og som består af flere mindre lodges og hytter, som alle har samme høje standard og ligger i dyrerige områder. Her får du autentisk, sydafrikansk stemning med et strejf af dansk hygge i helt fantastiske omgivelser.
Resortet har sit eget, private ”Big Five”-område, som breder sig over 10.000 ha. og er i åben forbindelse med Kruger Nationalpark. Det er her, alle game drives foregår, og du kan blandt andet være heldig at opleve de legendariske "Big Five": elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard.
Rejsen afsluttes med en afslappende badeferie i storbyen Durban, som byder på en skøn kombination af storbyliv, charmerende koloniale huse og lækre sandstrande.
Højdepunkter
Hvis du har andre ønsker til din rejse, fx flere/færre overnatninger eller anden indkvartering, så kontakt os på tlf. 70 90 91 00 eller på info@flamingotours.dk. Vi hjælper dig gerne med at skabe et program, der opfylder dine drømme og ønsker.
Det er en stor beslutning at vælge en rejse. Start med at bestille et uforpligtende tilbud i dag
Du flyver fra Danmark til Sydafrika med mellemlanding(er) undervejs.
Ankommer du allerede samme aften, overnatter du på et hotel nær lufthavnen, så du er frisk og veludhvilet, når eventyret for alvor begynder i morgen.
Du ankommer til Johannesburg lufthavn, hvor chaufføren tager imod dig.
Er du ankommet dagen før, følges du med eventuelle andre gæster, som ankommer i dag.
Du kører ud af Johannesburg og op gennem den yderste del af Drakensbjergene og mod det populære low weld område, hvor Lamai Safari Lodges er placeret. Det tager 6-7 timer at køre til lodgen i Kruger, inklusiv et par stop undervejs, hvor du kan strække benene og samtidig har mulighed for at se lidt af det smukke land, du er kommet til.
Det er også muligt, mod et tillæg, at flyve fra Johannesburg til Kruger-området.
Ved ankomst til lodgen checker du ind og har resten af dagen til fri afbenyttelse.
Du starter dagen med en stemningsfuld morgen game drive.
Dyresporene efter nattens aktiviteter er stadig friske, og du bliver kørt ud i området, hvor du blandt andet har mulighed for at opleve ”The Big Five” (elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard) samt andre ikoniske, afrikanske dyr såsom giraffer, zebraer, kuduer, vortesvin og impalaer.
Undervejs gøres holdt ved et smukt udsigtspunkt, hvor du kan nyde en kop kaffe/te, mens du bliver varmet af solens første stråler.
Herefter kører du tilbage og spiser morgenmad på lodgen, hvorefter der er tid til at slappe af ved poolen eller ved et af de små udsigtssteder/terrasser, der har udsigt til de vilde dyr.
Om eftermiddagen tager du på endnu en game drive - denne gang med fokus på dyrespor og de små dyr i bushen.
Hvis sigtbarheden er god, og hvis guiden vurderer, at det er sikkert, kan du være heldig at få lov at gå en lille tur ud af bilen for at se nærmere på for eksempel termitboer eller spændende dyrespor, som I møder på vejen.
Herefter er der tid til hygge og afslapning på lodgen, inden middagen serveres.
I dag går turen til Oliphant River, hvor du har mulighed for at opleve blandt andet flodheste, krokodiller og elefanter, som bader langs floden.
Du kører på game drive i området omkring floden og får uden tvivl en masse fantastiske dyreoplevelser.
Undervejs holdes picnic i området – en hyggelig og helt særlig oplevelse.
Efter en begivenhedsrig udflugt vender du tilbage til lodgen.
Dagen er til fri disposition, og der er mulighed for at bestille ekstra aktiviteter, hvis det ønskes. Udbuddet af aktiviteter kan variere, men kan eksempelvis være:
Den sidste dag starter med en morgen game drive.
Herefter spiser du morgenmad på lodgen, og så har du tid til at nyde dagen og omgivelserne.
Ved aftenstid kører du ud til vores fantastiske spot i Big Five-området, hvor du kan se solen gå ned over bjergene, mens du nyder et glas bobler og snacks.
På turen tilbage til lodgen kører guiden med spotlight og finder øjne i natten.
Du har mulighed for at spotte løver på udkig efter bytte, elefanter, der trætte efter dagens indtag står og halvsover mellem træerne, og hyæner, der nysgerrigt kommer helt tæt på bilen.
Når du vender tilbage til lodgen, er der middag og hygge ved bålet.
Det er blevet tid til at tage afsked med det fantastiske dyreliv ved Lamai Safari Lodges, og chaufføren kører dig til Hoedspruit, hvorfra du flyver til Durban med en mellemlanding i Johannesburg.
Ved ankomst til lufthavnen i Durban bliver du hentet af en chauffør, som kører dig videre til dit hotel.
De sidste dage af rejsen bruges i den vidunderlige storby Durban, som primært er kendt for sine skønne strande og sit pulserende byliv.
Byen er med sine 3,7 millioner indbyggere Sydafrikas tredjestørste, kun overgået af Johannesburg og Cape Town, og her findes et skønt miks af gamle, koloniale huse og store, moderne bygninger og shoppingcentre. Kombineret med vidunderlige sandstrande og lune badevandstemperaturer, som indbyder til afslapning, svømmeture og surfing, er Durban en fantastisk badeferiedestination.
Her kan du glæde dig til lange, dovne dage ved poolen eller stranden, shoppeture i nærmeste mall, eller du kan udforske nogle af Durbans mange populære seværdigheder.
Rejser du med børn eller barnlige sjæle, kan du for eksempel besøge uShaka Marine World, som er et imponerende akvarium og vandland med et væld af aktiviteter for både store og små vandhunde. Du kan, foruden vandlandets mange vandrutsjebaner og andre forlystelser, blandt andet opleve delfiner, pingviner og sæler, snorkle med farverige fisk, håndfodre ørnerokker eller svømme med fascinerende hajer.
Durban Botanic Gardens, som er Afrikas ældste botaniske have, og The Valley of a 1000 Hills er også populære udflugtsmål i den sydafrikanske storby, mens stranden ved Umhlanga i den nordlige del af Durban er en af de bedste i området.
Chaufføren henter dig på hotellet og kører til lufthavnen i god tid, inden flyet går hjem til Danmark.
Velkommen hjem fra en uforglemmelig rejse!