Drømmer du om en rejse, der byder på storslået natur, spændende kultur og fascinerende historie?
Mangfoldige Peru har det hele og er en fantastisk rejsedestination for dig, som gerne vil på en aktiv og lærerig ferie med oplevelser i absolut verdensklasse.
Herunder kan du læse meget mere om alle de spændende oplevelser, du kan få på en rejse til Peru.
Læs også om vejret i Peru her og find det bedste rejsetidspunkt for netop dig.
Når du rejser til Peru, vil du opleve storslået og imponerende varieret natur, som spænder fra enorme, sneklædte bjerge og dybe kløfter til frodig regnskov og brusende floder.
Tag f.eks. en vandretur i Andesbjergene – verdens længste bjergkæde – eller en sejltur på Amazonfloden gennem den frodige Amazonas-regnskov.
Oplev verdens anden dybeste kløft Colca Canyon, og nyd udsigten ved den dybe Titicacasø, hvor du bl.a. kan opleve farverige indianerstammer, som bor på flydende øer af siv og rødder.
De berømte Nazca Lines, som nazcafolket tegnede i ørkenen for mere end 2000 år siden, er også et fascinerende syn og bestemt et besøg værd.
Alt i alt byder en rejse til Peru på et væld af unikke og uforglemmelige naturoplevelser.
Rejser du til Peru, kan du opleve nogle af de hyggeligste kolonitidsbyer i hele Sydamerika.
Den gamle bydel i Arequipa, der også er kendt som "den hvide by" og er optaget på UNESCOs verdensarvsliste, samt fascinerende Cusco, som var inkaernes hovedstad indtil koloniseringen i 1500-tallet, har begge en fantastisk charme og er uden tvivl et besøg værd.
Hovedstaden i Peru, pulserende og mangfoldige Lima, har lige som flere andre byer både en ny og en gammel bydel at udforske. I den gamle bydel kan du opleve imponerende bygninger fra kolonitiden, paladser og katedraler, mens den nye bydel byder på cafeer, shopping-muligheder og udsøgte gastronomiske oplevelser.
Når du rejser til Peru, har du altså rig mulighed for at udforske både Perus fascinerende historie og kulturarv samt den moderne side af Peru med spændende butikker, moderne arkitektur og nogle af verdens bedste restauranter.
Et absolut must, når du rejser til Peru, er ikoniske Machu Picchu, som er et af verdens syv nye vidundere og et af de mest imponerende ruinområder fra inkariget.
Måske pga. sin afsides beliggenhed på de smukke, frodige bjergskråninger i Andesbjergene gik stedet fri for de mange ødelæggelser, som ellers fulgte i kølvandet på den spanske invasion.
Machu Picchu er derfor en af de bedst bevarede ruinbyer fra inkariget og Perus absolut mest populære turistattraktion.
Er du til trekking, kan du tage det ikoniske trek ad inkastien hele vejen til Machu Picchu med et væld af fantastiske naturoplevelser undervejs. For en endnu mere autentisk oplevelse på din rejse til Peru kan det mindre kendte Salkantay Trek, hvor du kommer endnu mere off the beaten track, også anbefales.
En rejse til Peru byder på al den kulturhistorie og betagende natur, du kan ønske dig!
Vi har sammensat en række rejser til Peru, hvor du oplever noget af det allerbedste, det fascinerende land har at byde på, men har du andre ønsker, hjælper vi gerne med at skræddersy din drømmerejse.
Bliv inspireret af vores forskellige rejser til Peru og kontakt os for et uforpligtende tilbud.