Sådan bestiller du en rejse
Det er en stor beslutning at vælge en rejse. Start med at bestille et uforpligtende tilbud i dag
Costa Rica er kendt for sin spektakulære natur, som byder på grønne tågeskove, majestætiske vulkaner, frodige regnskove og smukke koralrev.
På denne rejse, som starter i den pulserende hovedstad San José, oplever du Costa Ricas højdepunkter med varme kilder og hiking ved vulkanen i Arenal, de ikoniske hængebroer i Monteverde og god tid på egen hånd i nationalparken Manuel Antonio, som byder på frodig regnskov, rigt dyreliv og lange sandstrande med gode snorklemuligheder.
Både Arenal, Monteverde og Manuel Antonio byder desuden på et væld af outdoor- og adventure-aktiviteter, som kan forudbestilles eller tilkøbes på stedet. Du kan for eksempel prøve kræfter med river rafting, tage på ridetur, køre på ATV eller zipline gennem den frodige regnskov.
Højdepunkter
Udflugterne foregår i mindre, internationale grupper med lokale, engelsktalende guider. Transport foregår ligeledes i mindre, internationale grupper.
Hvis du har andre ønsker til din rejse, fx flere/færre overnatninger eller anden indkvartering, så kontakt os på tlf. 70 90 91 00 eller på info@flamingotours.dk. Vi hjælper dig gerne med at skabe et program, der opfylder dine drømme og ønsker.
Det er en stor beslutning at vælge en rejse. Start med at bestille et uforpligtende tilbud i dag
I dag flyver du fra den valgte lufthavn til Costa Rica med mellemlanding(er) undervejs. Eventyret er begyndt!
Efter en forhåbentlig behagelig rejse ankommer du til lufthavnen, hvor vores lokale samarbejdspartner står klar til at tage imod dig og sørge for, at du kommer godt frem til dit hotel.
Dagen i dag har du på egen hånd i Costa Ricas pulserende hovedstad San José.
Byen byder på et væld af teatre, museer og smukke parker, som du nemt kan udforske på egen hånd. Du kan også besøge et af de lokale kunstgallerier i den gamle bydel Barrio Amón, eller gå på opdagelse i de mange boder på det berømte Mercado Central, hvor du kan købe alt fra krydderier, kaffe og frisk frugt til lokalt håndværk, tøj, sko og souvenirs.
Husk også at holde en pause på en lokal café og nyd en kop costaricansk kaffe, mens du betragter hverdagslivet i byen.
Vil du være sikker på at få mest muligt ud af din dag i San José, kan du tilkøbe en guidet byrundtur, hvor du oplever Costa Ricas historiske og kulturelle højdepunkter.
Efter morgenmaden bliver du hentet af chaufføren, som kører dig nordpå til Arenal. Turen tager cirka 3 timer, og undervejs kan du nyde udsigten til den smukke natur og ikke mindst den majestætiske Arenal-vulkan.
Arenal-vulkanen er Costa Ricas mest berømte vulkan og et af landets mest ikoniske vartegn med sin flotte, symmetriske kegleform.
Ved ankomst til Arenal tjekker du ind på hotellet og har resten af dagen til fri afbenyttelse.
Her kan du for eksempel gå en tur i området, forkæle dig selv med en afslappende spabehandling eller nyde en dukkert i hotellets termiske pools, hvis mineralholdige vand varmes naturligt op af vulkanen.
Glæd dig til en spændende og oplevelsesrig dag i naturskønne Arenal.
Første del af dagen har du på egen hånd med mulighed for at nyde de dejlige faciliteter på hotellet eller gå på opdagelse på egen hånd, og efter frokost begynder eventyret.
Her tager du på en guidet vandretur gennem regnskoven i Arenal Volcano Nationalpark, som byder på mange forskellige former for vegetation samt et imponerende dyreliv, der blandt andet inkluderer aber, hjorte, dovendyr og et væld af flotte fugle. Du får også mulighed for at komme så tæt på vulkanen, at du kan gå på de gamle lavastrømme, som nu er forvandlet til sten.
Undervejs fortæller guiden om regnskoven, de mange dyr, som gemmer sig mellem træer og buske, samt naturligvis den fascinerende, 1.670 meter høje Arenal-vulkan.
Efter vandreturen fortsætter du til Ecotermales Fortunas varme kilder, hvor du kan slappe af og hvile kroppen i de lune bassiner, inden aftensmaden serveres.
I dag har du dagen på egen hånd i naturskønne Arenal. Området er kendt for sine mange outdoor-aktiviteter og er en drøm for eventyrlystne rejsende.
Du kan for eksempel tage på ridetur til La Fortuna-vandfaldet, svæve mellem trætoppene i en zipline, prøve kræfter med river rafting eller mærke adrenalinen pumpe på en ATV-tur. Du kan læse mere om mulige aktiviteter under ”Tilkøb/opgradering”.
Vil du være sikker på, at der er plads på din favoritaktivitet, kan det være en god ide at booke den allerede, når du bestiller din rejse. Hotellerne tilbyder dog også et bredt udvalg af aktiviteter og udflugter, så der er normalt rig mulighed for at booke efter ankomst.
Du spiser morgenmad på hotellet og bliver herefter hentet af din chauffør, som kører dig videre til Monteverde. Køreturen tager cirka 3½-4 timer ad små, snoede veje. Undervejs kan du nyde udsigten til de smukke landskaber og se, hvordan de lokale lever i de små landsbyer, som du passerer på vejen.
Frodige Monteverde er et af de mest unikke områder i Costa Rica med sin fascinerende tågeskov med tårnhøje træer, hængebroer og smukke vandfald samt sin helt spektakulære biodiversitet med et væld af eksotiske dyr, fugle og planter.
Ved ankomst til hotellet tjekker du ind og har resten af dagen på egen hånd. Vi anbefaler at tage på night hiking (tilkøb) om aftenen – en helt unik oplevelse, hvor du blandt andet kan være heldig at opleve nataktive dovendyr, næsebjørne, flagermus og ildfluer.
Husk at medbringe regntøj og en varm trøje, da det ofte støvregner, og temperaturerne i tågeskoven kan være noget lavere end i resten af landet.
I dag kan du glæde dig til at opleve Monteverdes berømte hængebroer på en guidet tur gennem den frodige tågeskov.
Mens du går rundt mellem trætoppene via de seks hængebroer, som spænder over hele 300 meter i alt, kan du nyde den spektakulære udsigt over tågeskoven og det mangfoldige plante- og dyreliv. Undervejs vil guiden fortælle dig en masse om det frodige område og dyrene, der lever der, og naturligvis besvare alle de spørgsmål, du måtte have.
Er du vild med adventure-aktiviteter, kan du kombinere oplevelsen i hængebroerne med ziplining, hvor du suser gennem trætoppene via en flere hundrede meter lang metalwire.
Efter morgenmaden rejser du videre til den lune Stillehavskyst og idylliske Manuel Antonio. Køreturen tager cirka 4½-5 timer, og når du kommer frem, har du resten af dagen på egen hånd til at slappe af på hotellet, gå til stranden eller tage på opdagelse i området.
Manuel Antonio Nationalpark er en af Costa Ricas mindste, men mest populære nationalparker, og når du kommer frem, er du ikke i tvivl om hvorfor. Kombinationen af frodig regnskov, rigt dyreliv og lange sandstrande med flotte koralrev er ganske enkelt helt fantastisk.
Glæd dig til nogle dejlige, afslappende dage ved Manuel Antonio og Costa Ricas smukke Stillehavskyst.
Her er rig mulighed for at komme helt ned i gear med en svømmetur i hotellets pool, en god bog på en liggestol eller en afslappende tur til stranden.
Foretrækker du, at der sker lidt mere, er der rig mulighed for aktiviteter både til vands og til lands. Du kan for eksempel tage på en sejltur med katamaran og få chancen for at opleve pukkelhvaler og delfiner eller snorkle og opleve områdets fascinerende undervandsliv på tæt hold.
Det er også muligt at tage på vandretur i Manuel Antonio Nationalpark, sejle kajak, besøge det spektakulære Nauyaca-vandfald eller prøve kræfter med river rafting. Du kan læse mere om vores udflugter under ”Tilkøb/opgradering”, men du kan også sagtens vente og booke aktiviteter efter ankomst til Manuel Antonio.
I dag er det tid til at sige farvel til Costa Rica og begynde hjemrejsen.
Du bliver hentet på hotellet af en chauffør, som kører dig direkte til lufthavnen i San José. Køreturen tager cirka 3½-4 timer, og I kører i god tid, så du er sikker på at nå dit fly hjem.
Du lander i Danmark efter en forhåbentlig behagelig flyrejse med masser af gode minder fra din rejse til Costa Rica i bagagen.
Velkommen hjem!